SUPEER interkulturel peer-to-peer læring for unge

Gennem et innovativt perspektiv sigter SUPEER Interkulturelt Mentorprogram for unge med både etnisk dansk og indvandrerbaggrunde på at uddanne og kvalificere unge mennesker fra begge målgrupper i at involvere sig aktivt som mentorer i en gensidig integrationsproces mellem ligeværdige. Programmets design er baseret på idéen om peer-læring med fokus på den tværkulturelle dialog og møder, interkulturel forståelse og aktivt medborgerskab. Programmet leverer retningslinjer og værktøjer og er inddelt i trin, med instruktioner om hvordan de skal bruges, fra rekrutteringsfasen frem til arbejdsfasen.

Sprog:

EN – DA – DE – IT – ES

Peer-to-Peer-Læring – Metoder

Dette dokument redegør for metoder til at implementere for at fremme peer-to-peer-læring mellem unge migranter og unge mennesker i værtssamfundet som en måde at gøre integration og inklusion mere opnåelige. Det blev udviklet af Erasmus+projektet “SUPEER”.

Se også projektets hjemmeside

INTRODUKTION

Peer-læring kan beskrives som selve hjertet af SUPEER-projektet. Fokuspunktet er, at unge mennesker med vidt forskellige baggrunde og erfaringer danner et læringsnetværk med konsensus om, og udgangspunkt i, at alle kan bidrage til fælles læringsemner i det overordnede netværksprogram, som de unge vil være involverede i. Derfor har SUPEER-konsortiet udviklet et netværksprogram hvor unge mennesker med forskellige sociale, etniske og kulturelle baggrunde deltager i medskabende, peer-baseret og fællesskabsopbyggende læringsaktiviteter. Målet med denne pjece er at transformere vores generelle koncept for peer-læring (jf. 01 af projektet) til konkrete pædagogisk-metodiske øvelser og læringsmaterialer.

UDVIKLINGSPROCES FOR DETTE MATERIALE

Implementeringen af netværksprogrammet og de samlede metoder og materialer er stadig i gang. Vi udvikler de konkrete programmer, metoder og materialer, implementerer og prøver dem af, deler og evaluerer vores erfaringer og forbedrer indsamlingen af metoder og materialer til at skabe nye netværksprogrammer. Denne samling fungerer som inspiration for støtteorganisationer, der ønsker at bruge peer-læring i deres arbejde.
Helt fra starten stod det klart for partnerne, at selvom vores peer-læringsprojekter er baseret på et fælles koncept og samme målsætninger, vil de også være ret forskellige for at kunne imødekomme de konkrete behov hos forskellige målgrupper i forskellige regioner og sociale og kulturelle situationer.

PÆDAGOGISKE TRADITIONER I PEER-LÆRINGSPROGRAMMET

Peer-læring kan være baseret på forskellige pædagogiske og didaktiske traditioner og tilgange. Vi ønsker kort at nævne dem, vi hovedsageligt burger i vores konkrete netværksprogram.
Som vi beskrev i SUPEER-konceptet om peer-læring, er situeret læring, som yderst relevant for peer-læringsprogrammer, fordi det placerer læringsprocessen i et praksisfællesskab. Disse fællesskaber kan ses som medskabende og medproducerende fællesskaber. Derfor opbygger vi et medskabende laboratorie hvor vi benytter os af forskellige metoder og værktøjer – direkte og indirekte – i vores netværksprogram. Udbyttet for unge mennesker, der deltager i sådanne fællesskaber er beskrevet i SUPEER-konceptet om peer-læring.   
Hovedideerne bag kooperativ læring spiller en vigtig rolle i vores netværksprogram for at sikre at alle i gruppen har mulighed for at bidrage til løsningen af den givne opgave, og at alle er ansvarlige for at nå frem til det fælles resultat.  Simultaninteraktion, positiv interdependens, personligt ansvar og ligeværdig deltagelse kan betragtes som de hovedsagelige pædagogiske principper i kooperativ læring (jf. 01).     

Tilgangen narrativ metodik er yderst anvendelig for peer-baserede og gensidige refleksioner. ’Narrativer’ dækker over historier vi fortæller om os selv og vores liv. Den grundlæggende tilgang i narrativ metodik er at understrege at folk aldrig kan kendetegnes ved deres problemer. Den narrative metode hjælper også folk med at eksternalisere deres udfordringer og finde konkrete løsninger. Derfor er det er en god tilgang for unge mennesker til at kunne håndtere deres udfordringer med personlig udvikling og med at finde deres identitet og rolle i samfundet.

Trinene i et SUPEER peer-læringsprojekt

PRÆFASE

Metoder i forbindelse med præfasen

Her foreslår vi metoder og strategier til at rekruttere deltagere i et peer-to-peer-projekt og opstartsfasen.

    Rekruttering

    For at finde deltagere er det i den første fase af et peer-læringsprojekt vigtigt at informere de unge mennesker, der ville kunne være interesserede i et sådant program. For SUPEER-netværksprogrammet er det vigtigt at finde en blanding af unge migranter og/eller unge mennesker i værtssamfundet, da vi fokuserer på inklusion og på at hæve social kapital hos unge flygtninge/migranter. I denne samling af metoder og materialer beskriver vi rekrutteringsstrategier og måder hvorpå man kan overbevise og motivere unge til at tage del i et peer-læringsprojekt.

    At finde et fælles emne

    For vores program er hovedmålet det sociale aspekt – at netværke, mødet mellem unge fra forskellige sociale og kulturelle baggrunde. Særligt for unge mennesker er det vigtigt at dele en fælles interesse for at tage del i fælles aktiviteter. Der er forskellige muligheder for at finde et fælles emne for et peer-læringsprojekt. Støtteorganisationerne kan finde på deres egne idéer og forsøge at finde unge, der er villige til at samarbejde omkring et givent emne. Det kan også være gruppens eget ansvar at definere det fælles udgangspunkt for deres projekt. Disse er to poler i et kontinuum af muligheder. Uanset hvad skal processen omkring at finde et fælles emne for peer-læring faciliteres. I samlingen kan man finde de metoder og øvelser som SUPEER-partnerne bruger.

    Forventningsafstemning

    I begyndelsen af projektet må der træffes nogle beslutninger omkring vigtige anliggender:

      • Hvad er det endelige emne som deltagerne skal arbejde på?
      • Hvad skal projektets endelige produkt være?
      • Hvad er den fælles arbejdsplan?
      • Hvad er den enkelte deltagers rolle i projektet?
      • Hvornår starter og slutter projektet?
      • Hvor meget tid forventes det at deltagerne investerer i projektet?
      • Hvor mange møder vil der være i projektet, og hvordan skal frekvensen af møderne se ud?

    ARBEJDSFASE

    Peer-deltagerne arbejder selvstændigt på deres projekt. Støtteorganisationen vil dog udøve forskellige typer af assistance:

    • Inputs til at hæve kompetencerne hos deltagerne i at styre projektet
    • Workshops til at højne kommunikationsfærdigheder såsom aktiv lytning, holdkommunikation, konfliktløsning og hvad end der er brug for
    • Projektgruppen reflekterer også på deres samarbejde og projektets progression med hjælp fra en ekstern facilitator
    • Hvis det er nødvendigt, kan mægling og tilsyn tilbydes

    Visse typer af assistance, workshops m.v. vil blive beskrevet i denne pjece.

    Metoder i forbindelse med arbejdsfasen

    De følgende metoder vil hjælpe deltagerne og organisatorerne med at understøtte et peer-to-peer-projekt.

      AFSLUTTENDE FASE

      Nogle projekter vil planlægge en afsluttende præsentation af produktet, andre vil ikke. Det er ikke nødvendigt for hver eneste SUPEER-projekt, men det kan være mere motiverende at arbejde på et endeligt produkt og have et afslutningsarrangement i slutningen af projektet.

      Det er under alle omstændigheder nødvendigt at have et afsluttende møde med deltagerne for at reflektere over projektet, give hinanden feedback og sige farvel til hinanden.

      Afsluttende kommentarer

       

      Vi håber at denne samling af metoder sat i forbindelse med de forskellige faser af et peer-læringspojekt vil hjælpe andre med at implementere denne type af projekter. Der er mange andre metoder der kan bruges; samlingen demonstrerer de metoder som partnerne i SUPEER har arbejdet med.

      Hvis du er interesseret i mere information om baggrunden og hovedideen bag peer-to-peer-projekter som strategi til at fremme social inklusion, findes der yderligere information i vores forskningsarbejde IO1. Hvis du er interesseret i konkrete projekterfaringer hos partnerne, særligt under coronabegrænsninger, kan vi anbefale at se på projektets IO4. Begge dokumenter er tilgængelige på vores website.